Çjust
ju¡stits| Çjust | ju¡stits |
adv. _ el. (med anden trykfordeling) ¡justement (kun sikkert afhjemlet fra $Erslev, $Vroue og $Hundslund). _ 1.led: udtales som »Çjust + è. _ 2.led: ´mæñtj/´mæñt/´mænt (K 4.5) alm.; ´meñtj/meñ¶t (K 4.5) $Voldby, sideform i Vends; ´mint Fjends, $Bjerre, sideform i MØJy´S; *´mæntè $Hundslund. _ forvansket form: *jystamen Sønderborg.
[< fransk (via rigsmål el.via nedertysk jüstement)]
1) = netop (da/når) (om tidspunkt) [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: Çjust 1] (jeg skal) baare berett’ jer en mærkele Spel, / der justemint er passired mæ sjæl = fortælle jer om et mærkeligt spil (dvs. noget mærkeligt), der lige er passeret (dvs. sket) for mig selv. Aakj.MM.167. saa da Krehsten justementj kommer hen aa vill ha mæ te aa hjællp ¨ skjelltj a ham sa mø skammele u = så da Kristen netop kom(mer) hen og ville have mig til at hjælpe, skældte jeg ham så skammeligt ud. CJRLund.TN.9.
2) = lige (netop) (om sagsforhold) [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: Çjust 2] justement = netop, just det. Bruges ofte af Bonden. SVJy (NFogtmann.1812). De ka do justement stuel po (= det kan du lige stole på!), et forstærkende Ord. Thy. De wa justæmæntj intj de, haj ha re·nt mæ = det var ikke just det, han havde regnet med. Vends.
| Çjust | ju¡stits |
| Sidens top | |