jusk
juske¡ri| jusk | juske¡ri |
verb. _ med sideformen hjuske. _ jusk/ju÷sk (K 1.8)Ì alm.; også hjusk spor. i Østjy. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
\ Ìforventet ju·sk ikke eksplicit oplyst fra Hards´V.
[muligvis ved sammenblanding af jaske med sjuske el. sluske x; størstedelen af ØSønJy, spredt i SVJy´V og hovedparten af Hards, spor. i øvrige Jyll syd for Limfjorden; se kort; syn.: Ìhjavse 1, Ìhjaske 2, sløse x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= sjuske (især med arbejde, men også fx påklædning). Bjerre (Plesner.1807). jusk sæ fra et = sjuske sig fra det (dvs. et stykke arbejde). GramH (ØSønJy). \ (hertil, om en sjusket person:) juske·basse (subst.). *Sundeved. _ juske·pels (subst.). Juskepels ¨ er En der ikke forstaaer at holde sine Klæder rene og være pæn (el.) ikke kan gøre godt Arbeide. *Sundeved.
| jusk | juske¡ri |
| Sidens top | |