juse
juske| juse | juske |
subst. _ med sideformen jus. _ jusk alm.; også jus $Hostrup. _ genus: neutr. alm.; fk. $Aventoft.
[< juske hhv. jusse; spor. i SønJy og SVJy´SØ]
= sjuskehoved. Hun ær èt rechtè Jus! = Hun er uordentlig i sin Færd. HostrupD.II.2.69.
| juse | juske |
| Sidens top | |