junke
junke¡rere| junke | junke¡rere |
subst. _ (´er K 6.2:) joµkèr alm.; joµ·kèr $Børglum; joµ¶kè Samsø. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´e (K 6.4).
[< rigsmål; spor. afhjemlet (hyppigst i Nord- og Midtjy)]
= rigsm.; ofte ironisk om selvhævdende person. _ (spøgende, i skaffer´remse ved indsamling af penge til spillemænd:) Stat op, Junker, aaben din Pung, fryder eder i Velstand. Him. \ (også) = nr. 3 ved ringridning (efter konge og prins). *SønJy´NV. \ (også) = kraftig kæp. nå¿r æ for æn gu¶è joµkèr i mi hå¿ñ, så ka æ nåk klå·r mæ for æ huñ· = når jeg får en god "junker" i hånden, så kan jeg godt klare mig for hundene. *$Agger.
| junke | junke¡rere |
| Sidens top | |