juni·torre
junker| juni·torre | junker |
verb. _ med sideformen jynke. _ joµ·k $Voldby, Bjerre, LBælt´N; jøµ·k HadsH (MØJy). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[af uvis opr.; vel beslægtet med ¢junge og gynke (sideform til Çgynge); jf. også ØMO. junke; spor. i anførte dele af Østjy´M og ´S; syn.: Çjumpe]
= vippe op og ned. Vi (drenge) sad paa en tynd gren i et træ aa jønket op aa nee. HadsH. joµ·k = vippe (paa et Vippebræt). LBælt. \ (hertil vel også:) Det (at der er anbragt en »rørepind) ¨ junker saa Kornet ned (i møllekværnen) efterhaanden. *Vejle (Krist.DS.NyRk.II.200).
| juni·torre | junker |
| Sidens top | |