Ìjumpe

Ìjunge

Se også Ìjumpe (subst.)

Çjumpe

verb. _ med sideformen hjumpe. _ jomp/jom·p/jo÷mp (K 1.5, K 1.6) alm.Ì; også *hjomp SØJy, spor. i MVJy og SVJy. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

\ Ìforventet acc.2 ikke sikkert oplyst fra TonalOmr.

= gynge op og ned (på vippe, mosejord, ujævn vej, bølger etc.); bevæge sig stødvis el. i småhop, etc. jump’ = gynge op og ned paa noget elastisk eller fjedrende, f.Eks. paa en Fjæl, paa en Gren af et Træ, paa en Dynge Halm. Lars.Ordb.109. hwant ær´e do ser å jomper på stwòl¶ = hvordan er det, du sidder og småhopper på stolen. AEsp.VO. i då¿ jom·pèr èr nåk swæ¿r dær uw·Û (= i dag jumper det nok voldsomt derude), dvs. havet er i gyngende bevægelse. $Agger. jom§p = bevæge sig vertikalt, fx om Vogn på ujævn Vej. $Vodder. jumpe ¨ = dingle med Lemmerne, medens man rider. Hagerup.Angel.44. han mælede ikke et Muk, men jumpede muggent ned i Mergelgraven. Aakj.VF.163. Om en Hare, der kommer sagte i Smaahop, siges, at den jomper afsted. MØJy. \ jumpe med (noget). a) do mo e§k jomp mæ æ bu¶èÛ = (du må ikke) sætte båden i gyngende bevægelse. *Thy (F.). _ b) = give (et lille barn) gyngetur på knæet [spor. i Østjy´M]

Ìjumpe	Ìjunge
Sidens top