Ìjuks

Èjuks

Se også Ìjuks (subst.), Èjuks (subst.)

Çjuks

subst. _ juks alm. _ genus: neutr.; bf. ´è el. ´t _ plur.: ´è

[< Çjukse; spredt i Vends]

= sæt, gib; gys. haj ¡blöw¶ så ¡bå·µ de ¡ga¿ è ¡juks ¡i ham = han blev så bange, (at) det gav et sæt i ham. BørglumH. De ga hotte e Juks i mæ; faa Muer ha saa tit faatal om dæj Maj = det gav næsten et gys i mig (da den ukendte sagde sit navn); for mor havde så tit fortalt om den mand. Thise.SP.121.

Ìjuks	Èjuks
Sidens top