jukle·hest
Çjuks| jukle·hest | Çjuks |
Se også Çjuks (subst.), Èjuks (subst.)
subst. _ joks alm.; jo©s $Darum, ældre form i $Vroue; også hjoks $Børglum; *jux MØJy. _ genus: stof´neutr. _ afvigende bf.: ´t spor. i Vends.
1) = rigsm. (dårligt kram, dårligt udført arbejde mv.) [vist < rigsmål; alm. i yngre dialekt] \ (også) = vrøvl. De è nåwè ¡Joks, do få¡tæl vås, de ¡tro¶è vi ¡í ¡å¶ = Det er utroværdigt (egl.: noget juks), hvad du fortæller os, det tror vi ikke på. *HostrupD.II.2.76. Joks = Snak der intet er værd. *Fjends.
2) = spøg, spas, løjer; fx i forb. som drive juks, have juks for [spor. i Sønderjy og enkelte steder i Midtjy] ¡Va få Joks har I ¡no få = Hvad for Kunster finder I nu på. HostrupD.II.2.76. å Áhint e Áta·chsaws, det er ¡joks = at hente tagsaksen (opdigtet redskab); det er spøg (nemlig et narreærinde, jf. tag·saks x). Als. De vå Joks å se¶ dæñ Bajats = Det var Løjer, at se denne Bajads (dvs. klovn). HostrupD.II.2.76. \ (også) = knas, godter (el. lign. småting, fx bånd, kam). Hvem der (på en markedsdag) kunde faa lidt Penge tilovers, skulde gerne have nogle Honningkager og lidt andet Juks med hjem til dem, der var hjemme ¨ (som) Markedsgave. *Ussing.Als.112.
| jukle·hest | Çjuks |
| Sidens top | |