jord·skub

jord·skudt

jord·skud

subst.

[1636: iordschod (SkastTingb.219); spor. i MVJy og SVJy; forældet; syn.: jord·skub]

= slag mv., som slår nogen til jorden. (kilde fra 1717:) (han overfaldt en anden) med Haargreb (= ryk i håret) og Jordskud samt Nævepust (= næveslag) til blaa og blodig Saarmaals Forøvelse (dvs. så det gav blå og blodige sår). HKKrist.ØHorne.60.

jord·skub	jord·skudt
Sidens top