jord·skraber
jord·skud| jord·skraber | jord·skud |
subst. _ 2.sms.led: ´skuf (Djurs).
[1685: Jordskub (NMKrom.Fanø.I.87); jf. ODS. Jordskuf; forældet; syn.: jord·skud]
= slag mv., som slår nogen til jorden. (kilde fra 1734:) (hun anklagede NN for) med Jordskuf og Staushug (= hug med stav) samt anden Overfald skal have øvet mod hendes Mand ¨ at han (få dage senere) brat døde. *AarbRanders.1917.50.
| jord·skraber | jord·skud |
| Sidens top | |