jord·fald
jord·falds| jord·fald | jord·falds |
adj.
1) = som skærer for tæt på jorden (om le) [spor. i Hards; syn.: græs·fældet, jordet 3, jord·falds 1, jord·gerrig 1]
2) = begærlig efter jord [syn.: jord·falds 2, jord·gerrig 2] jorfalden bruges om en mand, der ikke kunde faa jord nok _ han er saa jorfalden. *Hards. Særlig "jordfaallen" skal han ikke have været ¨ Han hørte ikke til dem, der blot levede for at slide. ThFrølund.M.37.
| jord·fald | jord·falds |
| Sidens top | |