Jen¡sine
Çjep| Jen¡sine | Çjep |
Se også Çjep (interj.), ÇJeppe (mn.)
subst. _ med sideformen jeppe. _ jæ÷p Vends (dog jæp $Tolstrup); jÉp Thy´S (dog jæp $Agger); Áje·p Sundeved (vsa. Ájæ·p); spor. også *jep, *jæp
[af uvis opr.; jf. norsk dialekt gjepp (= kort pind), se også ¢jeppe]
1) = navn på (kaste)leg med pinde; oftest i forb. spille jep [Vends´NV og ´MV, Thy´S, Sundeved, spor. i øvrige Vends, i Ommers´Ø, Rougsø, på Fanø og Als; se kort; syn.: jek, pind x]
 |  Tæt afhjemlet |
jæ(÷)p ¨ spilledes ude, på grønningen, i marken, skolegården. Det var nok med to deltagere; var der flere, deltes i to partier. AEsp.VO.II.116 (med udførlige spilleregler). o spel jæp ¨ et spil med to kæppe, en kort og en lang (jf. jeppe·kæp), som börn morer sig med. Der graves et hul eller en lille rende i jorden (jf. jeppe·hul), tværs over hvilken den lille kæp lægges (jf. jeppe·pind); denne kastes derpå (dvs. bliver derpå slået) med den store ud til modparten, der (skal forsøge at) gribe den eller med den ¨ ramme den lange kæp, som (i mellemtiden er lagt) tværs over renden. $Hellum. Spæl Jæp ¨ Æ bette penn (= den lille pind) var fingertyk og ca. 35 cm lang, æ stuer penn (= den store pind) var tykkere og ca. en alen, 62 cm lang. 2 mursten blev sat på kant med ca. en murstens længde imellem, og over dem lagde man den lille pind. Der blev først "tån op" (= taget op, dvs. delt op) til to hold (så kunne spillet begynde). Thy. læ ås få æ slaw jæ·p i·n mÉlmadaws = lad os få et slag jep (dvs. et spil pind) inden "mellemmadstid" (om eftermiddagen, jf. mellemmad·dags x). AEsp.VO.II.116. Udendørs legede vi Jep, det var om Foraaret, naar der laa Kvasbunker (så man nemt kunne finde pinde til brug i spillet). Sundeved. \ (spec.:) med bold brugt i stedet for den korte pind, vist fra ca. 1900. *Fanø (DSt.1920.131).
2) = den korte pind i legen ovf. *Fanø (DSt.1920.131, ill. s. 137).
| Jen¡sine | Çjep |
| Sidens top | |