Ìjave·tut
Jef| Ìjave·tut | Jef |
Se også Ìjave·tut (subst.)
interj. _ med sideformen jo´dut. _ (forvanskede forb.:) *o ve jodut MaltH; vi¿ å næj¶ ændutè AndstH; *jöve tut a nei Sundeved; *jau tur Als; *jaue susse nei Angel.
[< (middel)nedertysk; muligvis opr. latin Jove tuta me, Jove me tueatur el. lign. (= gud bevare mig!), el. opr. gammeltysk retsudtryk, jf. Mensing.II.1027; spor. i ældre kilder fra Sønderjy]
= åh nej! du godeste! (som klage, el. ved forskrækkelse, overraskelse). EPont.E.15. Bruun endte engang (ca. 1820) ¨ en heftig Straffeprædiken med følgende Ord: I går til Helvede allesammen, Amen. Hvorpå en ældgammel Kone udbrød O vi jodut. OlufNiels.Malt.179. Jaue susse nei, das ist doch elendig, das ist ein grosses Unglück. Kappel.1837.
| Ìjave·tut | Jef |
| Sidens top | |