jatter·øl
Çjave´tut| jatter·øl | Çjave´tut |
Se også Çjave´tut (interj.)
subst. _ med sideformen jave·dut. _ 1.led: jaw·´ $Fjolde; jawè´ Åbenrå, VisH, Angel; *ja·´ Fanø; jöwè´ Als (vsa. jawè´), $Bov (vsa. jæwè´); *jowè´ Fjolde. _ 2.led: ´tut alm.; også ´dut VisH. _ genus: fk. _ plur.: ´è.
[vel. opr. < Çjave´tut, siden omtolket under påvirkning af jage 1 og tud x ; spredt i ØSønJy´S og Fjolde]
= sølle, ynkværdig person, uden mod, kraft og udholdenhed; klodsmajor; stymper. han va jawnt enè Jawètut elichèn = (han var alligevel ikke rigtig en) Ulykkesfugl, Skræmsel, Tosse. JMads.Hanved.55. \ (hertil:) javetuttet (adj.). ¡jöwèªtutè ¨ om et Menneske, der altid er trist og utilfreds. *$Bov.
| jatter·øl | Çjave´tut |
| Sidens top | |