ÌjagtÈjagt

Se også Ìjagt (subst., sms.led), Èjagt (subst.), ¢jagt´ (sms.led)

Çjagt

subst. _ med sideformen jægt. _ jawt alm.; *jæjt Sundeved. _ genus: fk. alm.; neutr. ØSønJy, AlsÌ, (i betydning 2:) Ommers (én kilde).

\ Ìdog (i betydning 1) fk. Sønderborg (én kilde).

 Næste betydning

1) = hastværk; travlhed [< jage 1.1; MØJy (±N, ±SV), Hards´V, Als; spor. i øvrige Midt- og Sydjy samt i SønJy´N og ´Ø; se kort; syn.: jag 1, jage¡ri, jage·værk]

Tæt afhjemlet

de æ da æn gråw jawt, dæ æ æw¶er dæ = det er da en grov jagt (fart, travlhed), der er over dig. $Jelling. vi ska ha båj te kjømans, men de håe no ingen jaut mæ de, sålæng vi da håe brø i huset = vi skal have bud til købmanden, men det har nu ingen hast med det, så længe vi bare har brød i huset. MØJy. Når regnen i bjerringstiden (dvs. når kornet skal køres ind efter høst, jf. bjærgings·tid) ¨ hænger over hovedet, så kommer der en grov hjap el. jaut å folk (dvs. gevaldig fart på høstfolkene). SønJy. KChrist.BM.6. (opfattet som adj.?:) yndevæjs di sku te kruus, næj, di ho it saa javt = undervejs skulle de til kros, nej de havde ikke så travlt. HAlsinger. (JyTid. 11/1 1959). \ (også) = mas, besvær. sikken et ¡jawt vi ¡ho mæ å Áfang¶ ¡de ¡kal! = sikke et mas, vi havde med at fange den kalv. *AlsOrdsaml.83.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = jag, sting; sæt [< jage 5; spor. i Midt- og Sydjy samt SønJy´N og ´Ø; syn.: jag 3] de ga¶ èn jawt i mi huèl tæñ¶ = det gav et jag i min hule tand. $Vroue. hañ ¡fæk èt ¡jawt i e ¡si· ætè e Ádåñsèn = han fik et sting i siden efter, at han havde danset. Alsingerg. de ga èt ¡jawt i mæ = det gav et Sæt i mig. $Øsby.

 Forrige betydning

3) = håndsrækning [formentlig videreudvikling < betydning 1] gy·r æn jawt = gøre en jagt, dvs. give en håndsrækning. *$Jelling.

ÌjagtÈjagt
Sidens top