ja·gilde
Çjagt| ja·gilde | Çjagt |
Se også Çjagt (subst.), Èjagt (subst.), ¢jagt´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort (med noter). _ genus: fem./fk. (K 7.2); spor. også stof´neutr. _ som 1.sms.led se ¢jagt´. _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìspredt også yngre jagt; spor. også jawt (aftagende mod nord, fortrinsvis i ældre kilder); også ældre jatj spor. i Vends; ældre *jajt Thy´S (én kilde); Çogså jåwt VSønJy (K 2.6); i ´N også yngre ja©t
[< middelnedertysk]
= rigsm.; især i forb. gå på jagt (alm.), gå på æ jagt (sideform i SVJy´S, Sønderjy´V og ´S). (talemåde:) Forliges (= forlig jer), I Hunde! emorgen skal I å e Jagt (= i morgen skal I på jagt). SønJy (Kok.Ordspr.17). han ¡bro·©èr è ¡ja©t = han ernærer sig ved jagt (jf. Çbruge 2.2). $Torsted. (som sammenfatning af jagterindringer:) ¡de wè ¡så¿n ¡de ¡jawt = det var sådan (med) dét jagt. SVJy. (overført:) Han vår o ¡Jawt æter en ¡svårt ¡Hæst = Han var ¨ på Jagt efter (at købe) en sort Hest. HostrupD.II.2.63. \ (også) = jagtret [spor. afhjemlet] e jawt væ úli¿è o fæm¶ o¿r = jagtretten bliver (af kommunen) udlejet for fem år. $Aventoft. \ spor. kaldt: jagte¡reren, jagte¡ri [< jagte; spor. afhjemlet; nedsættende]
| ja·gilde | Çjagt |
| Sidens top | |
}){kind=link}