jørm
jøsses| jørm | jøsses |
verb. _ med sideformerne jorme, hjørme, hjærme, hørme. _ jør·m/jørm (K 1.3) HimÌ, SallÇ, OmmersÈ, MØJy¢; jör·m SVJy; hjør·m/hjørm (K 1.3) NVJy£; *hjørm Hards; hjær·m SØJy (F.)À, Ribe´egnen, spor. som sideform i Hards´V; hör·m Skagen; hÒ·rm $Hellum; hö÷rm $Læsø. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t Nordjy, Ommers, MØJy´N; ´et (K 6.1) øvrige Midtjy, Sydjy (og overalt som yngre sideform).
\ Ìspredt også *jorm, hjør(·)m; Çogså jör·m; Èspor. også hörm; ¢dog hjörm $Houlbjerg; spor. også hør·m (F.); £også hør·m $Erslev (i betydning 3); Àdog hör·m $Give, hjør·m $Jelling.
[formentlig < yre x (i sideformen jørre); lydligt påvirket af (og delvis sammenblandet med) hørme, jf. SprKult.XXVI.54]
1) = vrimle, myldre; sværme (om kryb, smådyr; sj. om mennesker) [Him, Ommers´Ø, MØJy´N, spredt i øvrige Midtjy (dog kun spor. i ´NV og på Djurs), spor. i Vends´S, på Læsø, på Mors og i Sydjy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Becher.ca.1815. her æ Katten ryw mæ, saamanne Trejdækkere i oer, te di hjørmer = her er katten rive mig så mange bekkasiner i år (jf. tre·dækker), at det vrimler. Blich.XXIV.126. Bieren jørmer ud o Flyvhwollet næ de swarmer = bierne jørmer ud af flyvehullet, når de sværmer. Him. (vbs.:) jørmen = forvildet Travlhed, Løben omkring: Sikken Jörmen! Djurs. \ (også, om mennesker) = larme, lave spektakel [jf. Çhjarm 2; spor. i Nordjy og Østjy´M] Skyum.Mors.II.72. Doblegildet (er) den jørmende Allemandsfest. MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = blæse, hvirvle (om vind) [MØJy (dog kun spor. i Him´Ø), Fjends, MØJy´Ø, Sydjy´N, Hards´SV, spredt i øvrige MØJy (±NØ), spor. i øvrige Nørrejy; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
vi (sagde) at det hjørmet om Hushjørnerne, naar det blæste rigtig stærkt. SØJy. en gammel fisker brugte udtrykket: Det hørmer af warem (= det lufter af varme). Vends. (overført:) det hjørmede om Ørene, da han med eet forstod, hvor magtesløs han i Grunden var. Skjoldb.RF.I.288. \ (også) = fyge (med sne, støv) [spredt i SØJy´N, spor. i MØJy´SV og Hards´SV] Det er grov som det hjørmer med sne. Hards. det hjørmer med sand over vejen. SØJy. (overført:) de hørmet mæ Banden å liddele Snak = det føg med banden og liderlig snak. SØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) (upersonligt) det jørmer i én, i kroppen (el. lign.) = det snurrer, kilder, "myrer", dunker, gyser (etc.); man føler sig urolig, utilpas, varm (etc.) [spredt i Him, desuden $Vorning] jørme (er) en Fornemmelse af en saadan levende Masse (små kryb) som en Følelse i Bryst og Indvolde. Him. de è ve¶ è jörm i met knæ¿ = det er ved at jage i mit Knæ (for det begynder at gøre ondt). $Vorning. Jørmer i Kroppen _ ved Syn af ækle Ting. ENiels.Vive.203. Det jørmed jo nok i Svennings Blod, naar han kom Karens blændende Hals og Buste paa nærmere Hold. Staun.UD.36. De’ ka’ orrenlig hjørm’ i jen, næ’ jen tinker po’ e = det kan ligefrem gyse i en, naar man tænker paa det. HimmerlKjær.1927.55. (vbs.:) han følte det som en Jørmen i Ryggen, at Folk lo efter ham. Staun.UD.19.
4) (upersonligt:) det jørmer op i én = man bliver urolig, vred, ophidset, (sj.) forskrækket, bange [Him, spor. i Midtjy´Ø, Sydjy og Ribe´egnen; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
det jørmet i ham = det kogte i ham, (han) blev hidsig. Becher.ca.1815. De hjørmet op i mæ, a blev bodde hvid aa rø ov Skræk aa Galhid = det jørmede op i mig, jeg blev både hvid og rød af skræk og vrede. Bjerre. (præs. ptc. som adv.:) Han bløw saa møj jørmendes gal = han blev så vred, at det kogte i ham. RindsH. \ (hertil vel, overført:) optrækkende uvejrsskyer ¨ hjørmer også op. *HellumH (Him).
| jørm | jøsses |
| Sidens top | |