jævn·slet
jøde·basse| jævn·slet | jøde·basse |
subst. _ jø·/jø·Û/jø·r/jø·è (K 4.1) alm.; je· $NSamsø; je·Û $Tved; Ájø·Als. _ genus: fk. alm.; mask. Samsø, $Tved. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; je·dèr $NSamsø.
1) = rigsm. [spor. afhjemlet] _ (talemåder mv.:) Dæ haa i Jøe spøt! (= der har en jøde spyttet) siges om Huller paa Tøj. SSams. Ploven skulde være i Hus Juleaften, ellers kom den evige Jøde eller Jerusalems Skomager og satte sig paa den (til skade for ploven, jf. Jerusalem). MØJy. SmiÛ en støk flæsk o en jø·Û hans frak¶, så trækker han å¶ èn o gi¿r dæj¶ èn = smid et stykke flæsk på en jødes frakke, så trækker han af den (dvs. tager den af) og giver dig den. SVJy. \ (i forstærkende udtryk:) Huo A æ da, hilli den suet Jød! no glaa = hvor er jeg da, hille den sorte jøde (dvs. for pokker), nu glad. Kjeldsen.B.10. e Gris det stak lig ad e Dyfning; det var gid den Jø en slem Skai for vos = grisen den stak lige ad dybet (dvs. sprang overbord); det var, gid den jøde, en slem skade (dvs. et slemt tab) for os. Ussing.Als.105. \ (drengelege:) å ¡pu·l èn ¡jø·Û (= at »pule en jøde) at slå sædet mod en bjælke, hvori man hænger ved hænder og fødder med nedadvendt bryst. *$Gosmer. skal a sæj· di, hur æ jø·Ûèr eµèn bi¶èn hå¿r i æ år¶m" (= skal jeg sige dig, hvor jøderne ingen ben har i armen), svares ja, hugger man med skarpen (dvs. kanten) af den flade hånd på overarmens muskel. *$Darum.
2) = kræmmer, pengepuger, optrækker [spor. afhjemlet] Haj ær i rÉtji Jø· (= han er en rigtig jøde), dvs. Snyder. Vends. De sønderjyske kniplingskræmmere, som kaldtes "jøder" skønt de slet ikke var det, solgte tøj til huer og tønderkniplinger til lin. EAnders.DBK.235.
| jævn·slet | jøde·basse |
| Sidens top | |