jævns·hold
jøde| jævns·hold | jøde |
adj. _ (bf.:) ja·n slæ§t $Fanø; ¡jaw·n ¡slæ§t $Vodder; Ájaw·n Áslæ·t Sundeved; ¡ja·wn ¡sleæt $Fjolde.
[< nedertysk op ebenschlicht (jf. DF.XXXVIII.108ff), men ofte tolket som på den jævne slette el. på et jævnt slet; spredt i Sønderjy (fortrinsvis i ældre kilder), desuden $Fanø og $Lejrskov]
_ kun i flg. forb.: på (det) jævnslette = uden videre; uventet, pludselig. om en Sygdom, hvortil ingen Årsag kan påvises: Æ fek e å jawn Slæht (egentlig Jeg fik det på jævn Slette) ¨ det kom af sig selv. Hagerup.Angel.81. han kam i taµkèr åm¶ èt li·© o æ jaw·n slæ§t = (han kom i tanker om det), lige som han stod og gik. $Lejrskov. Å è ¡jaw·n ¡Slæ·t ¡hø·è vi èt ¡Skår = Pludselig hørte vi et Skud (På én Gang ¨). HostrupD.II.2.64. (hertil vel også:) lig som de sa’t ve’ e bo’e å medt å et javn slæt ga’ de et stort donnek = lige som de sad ved bordet og midt på et jævnt slet gav det (dvs. uden varsel kom der) et stort tordenbrag. SAndr.SBH.22. han ¡f嬶 å ¡jaw·n ¡slæ§t, æwèr si ¡æj·n ¡be¿n = han faldt paa jævne Slette (= uden videre), over sine egne Ben. $Vodder.
| jævns·hold | jøde |
| Sidens top | |