jævn·færdigÌjævning

jævn·godden

adj.

[formentlig oversættelseslån, jf. nedertysk ewen (= lige, ret), gaden, udtalt gå·dèn (= gydt, smeltet, formet)]

= lige op og ned. Hun er saa jevngodden = hun er lige ned ad, saa der hverken er kiend (dvs. kan ses, jf. kende x) bryster eller bug paa hende. *Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). ja·ngodden = jævn tyk. *Fanø.

jævn·færdigÌjævning
Sidens top