Èjævne
£jævne| Èjævne | £jævne |
Se også Ìjævne (subst.), Çjævne (subst.), Èjævne (subst.), £jævne (adv.)
verb. _ jaw·n/Ájaw·n (K 1.3) el. jåw·n/jå·n/jo·n (analogt med jævn, jf. kort med noter dér) alm.; også ja÷wn Vends; også (yngre) jæw·n/jæwn/Ájæw·n (K 1.3) Østjy´M og ´S, SønJy´N (inden for linjerne A og B på kort over jævn). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm. i Østjy´M, Sydjy og Sønderjy; ´t Nordjy, Hards, $Vorning, GjernH (MØJy´V), Sundeved, $Fjolde; (præt.:) jaw·ñ $Darum (og spor. samme de´bøjning i ØSønJy´N).
[< Ìjævn]
1) = udjævne, planere.
1.1) i alm. I Saatiden var der ¨ tre Ting, som vi Børn kunde tage Del i ¨ (først og fremmest) o jawn Knold (= at udjævne knolde, på marken). Raunkj.VH.21. Man harvede dybt med den svenske Harve, den ottebullede Harve brugte man kun få å jawn è ¡öwè (= for at jævne det øverste lag). Als. Når høet var slået, lå det i ¡mankåm¶ (= forhøjning af sammenslåede naboskår, jf. man·kam); så jawnèÛ pigerne det ud (med rive). Him. Dæ ¡vå nåwè ¡Pold· i vår ¡Æµ¶, ¡dæm· ha min ¡Fa¶è ¡jaw·net = Der var nogle "Polde" (jf. pold x) i vor Eng, dem har min Far jevnet (ud). HostrupD.II.3.113. han jawwnet en Mues å et Kjaer = han jævnede en mose og et kær (dvs. fyldte dem op med jord). ABerntsen.GV.12. di brugt Hwesstjæn for å ja·wn djer E¶g = de brugte hvæssesten til at jævne deres æg (dvs. stryge, skærpe æggen på høleen). Klastrup.T.69. (talemåde:) æ boµ§k jaw·nèr æ kloñ§k (jf. klunke x) = bunken jævner lavningen (et hul i marken) ¨ billedtale: fortjeneste og tab går lige op. Hards (HPHansen. Opt.).
1.2) = jævne med spade i stedet for at forårspløje [ældre kilder på Læsø] I Almindelighed pløje Beboerne baade til Vintersæd og Vaarsæd om Efteraaret, uden igjen at pløje til Vaarsæden ¨ førend det besaas, men i det Sted graves om i den vinterpløjede Jord, omtrent 3 Tommer dybt, som kaldes at jevne eller prikke, hvorved Agrene overalt faae mere Jevnhed. Begtr.Jyll.II.564f. Ordet er i formen jå·n specielt knyttet til en jordbehandling, der bestod i, at kvinderne inden såningen af vårsæden jævnede furerne fra efterårspløjningen med tørvespaden ved at omgrave dem. AEsp.Læsø.
1.3) (spec., ved behandling af »æltetørv) = jævne tørvemasse ud på »liggeplads el. i form (til tørring og siden opskæring i enkelttørv) [Thy, spor. i øvrige Nord- og Midtjy; se kort; syn.: glatne, glatte, stryge x]
 |  Tæt afhjemlet |
dèr war¡tow¶ i è ¡graw å ¡jæn¶ te å kyè è ¡hyw·lªbo·r ¡hæn¶ å ¡jæn¶ te å jawn ¡u¿Û å ¡skje·è dèm = der var to (mand) i (tørve)graven og én til at køre trillebøren hen (til liggepladsen) og én til at jævne ud og skære dem (dvs. skære enkelttørv ud af det tørrede lag). $Bjerre.
1.4) (ved husarbejde) = bringe overfladisk i orden [spor. afhjemlet] do ska ¡itj gy ¡ræ¿n i è ¡sòw·kamèr, do ka ¡li· ¡jaw·n èÛ = du skal ikke gøre rent i sovekammeret, du kan bare lige ordne lidt. $Torsted. (vbs.:) de ska ha¶ èn jaw·nèµ = (det) skal gøres rent, have en Omgang. $Aventoft.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = rigsm. (gøre ensartet tyktflydende) [spor. afhjemlet] såw¶st blÒw jawwnt mæ floormi¶l = sovsen blev jævnet med »flormel. AEsp.VO.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = udligne (økonomisk) [1682: jafne med (= betale til byfæller, som i mindre grad udnytter fællesgræsning) MØJy (Vider.II.391); spor. afhjemlet] Jens har lejet en Eng af Hans, men Afgrøden var ringe. Hans: ¡Ja, ¡Jæn·s, de gåw få ¡let ¡Hø¶ ¨ mæn ¡de fæ vi ¡nåk ¡jaw·nèt. ¡Mår·n ska vi kør ¡ind ¨ ¡så ¡kör¶ vi dæ et Pa ¡Las ¡hæn ¨ _ Jens: ¡Ja· ¡tak, ¡Han·s, ¡de sir æ ¡í ¡næj¶ ¡te (= ja, Jens, det gav for lidt hø, men det får vi nok ordnet; i morgen skal vi køre (hø) ind, så kører vi et par læs over til dig _ jah tak, Hans, det siger jeg ikke nej til!). HostrupD.II.2.65.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = komme overens; mægle (i konflikt) [alm. (undt. hovedparten af VSønJy)] vi skal hå èt jaw·ñ ¡mæ hwærañèr (= vi skal have det ordnet med hinanden); vi jaw·ñ èt ve wås sjæl¶ (= vi ordnede det selv, dvs. uden hjælp udefra). $Darum. (ironisk talemåde, med varianter:) Di jawner et i æ Gue mæ æ Nøwer i æ Hue = de enes om det med det gode (dvs. i fordragelighed, jf. gode 4), med næverne i hinandens hoved. AarbHards.1930.126. å joon ilaw (= at jævne i lag, jf. lag x), dvs. at slutte en strid. MØJy. a hår kjöjt en Kow, o no ka vi¶ èt fo et jawnt mæ æ Pæeng = jeg har købt en ko, og nu kan vi (dvs. sælgeren og jeg) ikke komme overens om pengene (dvs. prisen). HPHansen.LF.44. ska vi et jawn et ve di halltres kroner, de æ saa næm aa rejn mæj? = skal vi ikke "mødes" ved de 50 kr. (som pris), det er så nemt at regne med? Hards. ¡Pæ¶è ¡me·nd, te ¡Påw·l haj få¡nær·mèt ham. Så kåm ¡Jæn·s ¨ å ¡pröwèt å ¡jaw·n ¡å èt = Per mente, at Povl havde fornærmet ham. Så kom Jens til (Stede) ¨ og prøvede at ¨ glatte ud (tale dem tilrette). HostrupD.II.2.65. nå·, så fæk wi da jaw·nt let uw¶ po djæt ¡skæñèsmol = nå, så fik vi da jævnet lidt ud på deres skænderi (dvs. fik dem delvis forligt). $Haverslev. Hun jævnede sole (= glattede ud, stiftede forlig) flere end én gang (jf. sol x). Krist.Anholt.68. \ (hertil:) jævne ¡hen. o jawn hæn¶ po nöj = at tage bråden af et ubetænksomt ord. *$Agger.
5) (upersonligt:) det jævner sig (selv) = det går i orden af sig selv [spor. afhjemlet] de ska do et sørre øwer, bette ven, de jawner sæ nok = det skal du ikke sørge over (dvs. være ked af), lille ven, det ordner sig nok. Him. (talemåder:) (med spil på betydning 1:) de ska nok jawn se, so a dreng, han haaj skidt i hans bowse = det skal nok ordne sig, sagde drengen, han havde skidt i sine bukser. MØJy. Han læ’r e verden javne seg sjelv = han lader verden ordne sig selv (dvs. holder sig passiv). SønJy (Kok.Ordspr.48).
| Èjævne | £jævne |
| Sidens top | |