jæse·per
Çjævn´| jæse·per | Çjævn´ |
Se også Çjævn´ (sms.led)
adj. _ med sideformen jævne. _ udtale »kort (med noter); jf. også K 1.1; overalt i Østjy´M og ´S samt SønJy´N (inden for linjerne A og B på kortet) yngre jæw¶n/jæw(·)n (K 1.1). _ neutr.: ´t KongruensOmr (K 7.4, fraset Sundeved og SSlesv); (som adv.) jo¿nt $Gosmer; også jaw¶nt Bjerre. _ plur.: jaw·n alm. i Nørrejy og SønJy´V; jo·n HjelmslevH (MØJy); ja·n $Mandø.
\ Ìdog (som adv.) *jont Olavius.Schagen.375; Çvsa. yngre ja¿n; Èdog jöw¶n $Mandø, spor. også i SVJy´S; også jåw¶n VSønJy (K 2.6); jaw(·)n/Ájaw(·)n $Hostrup, $Emmerlev, $Løgumkloster (samt 3 yngre kilder fra SønJy´SV), desuden $Løjt; ¢også jaw¶n spor. i ´V; også *jøwn spor. på Sundeved og Als.
[sideformen (med acc.2) skyldes formentlig påvirkning fra £jævne]
1) = flad, glat [alm. i Nørrejy, spredt i Sønderjy´V, spor. i Sønderjy´Ø; syn.: slet] de wa rå¿r o kom o de jaw·n i¡jæn = det var rart at komme på det jævne igen (ytring efter færdsel i uvejsomt terræn). $Vroue. uwo Hør uvar stakket i Iaar od no æd Gaant it joen od gjeuv som heis = vor hør var stakket (dvs. kort) i år, og nu er garnet ikke jævnt og godt som ellers. MØJy (PKnap.1828). ¡dæñ¶ (dvs. en hørive) sku jo ¡go¿ ¡jaw¶n, dæn sku jo ¡e§t ¡ho§p, fu ¡så ku èn jo hop ¡í è ¡hæ·l = den skulle jo gerne "gå" jævnt, den skulle jo ikke hoppe, for så kunne den jo hoppe (op) i hælene (på en forangående opriver). Thy. di be¡gøñ§t å ¡mu·è o ¡jaw·n ¡båñ¶ = de begyndte at mure på jævn Bund (i Jordoverfladen) (og ikke oven på et fundament). $Vodder. (overført:) ja, ¡do èr æn knop o jaw¶n jo¿r = (ja, du er en) stor karl, hvor det intet gælder (dvs. når der ikke er nogen risiko; jf. knop x). $Darum (F.II.226). _ (talemåder:) næ¿r ¡uªhæl¶ æ fu ¡hå¿n, ka æn hål· po jaw¶n jow¶èr å wæl·t = når uheld er ude, kan man holde på jævn jord og (dog) vælte. Skyum.Mors.II.240. Der æ aaller saa javn en Troo, de ka jo løb en Kurre poo = der er aldrig så jævn en tråd, at der ikke kan løbe en kurre på (jf. Çjo 2, kurre x). Schade.149. Det suser i nordre Abildgaard, sagde Konen, hun mente en Hyld, der stod en Mil fra Huset, og den var endda hugget jævn til med Jorden. RibeAmt.1927.579. \ faste forb.: på jævn bund (el. lign.) = sikret, efter overvindelse af vanskeligheder [spor. i SVJy og VSønJy; fortrinsvis i ældre kilder] kom o¶ è jaw·n (el.) o jaw¶n boñ¶ (= komme på det jævne / på jævn bund), dvs. nå ligevægt mellem udgift og indtægt. $Darum. _ på (den) jævne slette se jævn·slette.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = ensartet; uden forskel [spredt afhjemlet] jaw·n støµ¶ = jævne (lige lange) Sting. Skyum.Mors.I.210. ¡de sku ¡ha¶ èn ¡masè ¡ka·rèñ ¡får¶ å bliw ¡jaw¶n = det (Blandingen af sort og hvid Uld) skulde have en Masse »Kartning for at blive jævnt (farvet). $Vodder. Der æ jawn sne te bae mark å gremm drywwer o æ vejj = der er jævn sne (dvs. et jævnt lag) på åben mark og grimme driver på vejene. SVJy. di sku jo pas è¡po¶ å so¿ jaw¶n = de skulle jo passe på (dvs. man skulle jo være omhyggelig med) at så jævnt. $Ræhr. dær bløw rø¿r í æ mæ æ ¡maskªpen¶, fu de sku bå·Ûè wæ jaw¶n å pa·sèn styw¶ = der blev rørt i det (dvs. i masken, under brygning) med en »maskepind, for det skulle både være jævnt (= uden klumper) og passende stift. Skyum.Mors.I.198. (overført:) no ær èÛ jawn imæ¬ wås (= nu er det jævnt mellem os), dvs. den ene skylder ikke den anden noget. Holmsland (Røjkjær.Opt.). \ (som adv.) = lige, i samme grad [spor. i Nørrejy; syn.: Çjævn´] è ¡peñ¶ ska wæ ¡jaw¶n ¡tyk = pinden skal være lige tyk over det hele. $Torsted. dæ åwwest Law ¨ blÒw stokken i jaw¶n stu·r firkåntje TÒr¶re = det øverste lag (i tørvemosen) blev stukket (løs) i lige store firkantede tørv. AEsp.GG.12. \ over en jævn = i gennemsnit, i almindelighed [NVJy, Hards´MV, spor. i øvrige Vestjy´N; se kort; syn.: Èbank 2, Ìjævning 2]
 |  Tæt afhjemlet |
Vo kue ¨ ståe got såte øve en javn = vort korn står godt, sådan i almindelighed. Thy. Nær æn tå¶r söÛn öwr æn Jaw¶n, så li·r Fålk iµèn Nø = når man tager det sådan over en bank, så lider folk ingen nød. Holmsland (Røjkjær.Opt.).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = lige (om tal) [spor. afhjemlet] jaw·n, ujaw·n (= ulige) tal. SØJy. (talemåde:) han læ’r fæm å syw vær javn = han lader 5 og 7 være lige (dvs. går ikke så nøje op i tingene). ØSønJy (Kok.Ordspr.48). \ (også) = afrundet [spor. afhjemlet] ¡jaw·n ¡pæµ· = en afrundet pengesum (til hele kroner, til et beløb ¨ deleligt med 5, 10, 50, 100 efter summens størrelse). $Torsted.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = vedvarende, bestandig, uden afbrydelse el. ændring. de ær æn jaw¶n ¡dryw·ªwañ¶ = jævn, langsom regn med lidt blæst. Skautrup.H.I.104. æn jaw¶n wån· = et jævnt Vande = Regn 1) i længere Tid, 2) over større Strækninger. Skyum.Mors.I.77. han ¡ky·r ¡jaw¶n = han kører med ensartet fart. $Torsted. No går a å nusler mæ not ¨ for hwa, der ska jawn hænges i! = nu går jeg og pusler med noget (arbejde); for hvad, der skal hele tiden bestilles noget. Noe´Nygård.J.27. tykkes du jawn, te vi sku vær to = synes du stadig væk, at vi skulle være (os) to (sammen)? Noe´Nygård.J.26. Kom te mit Bryst ¨ og forteel mæ, do javnt er den samm’ = kom til mit bryst og fortæl mig, du stadig er den samme (dvs. føler det samme for mig). MartinNHansen.RB.89. (talemåde:) de ær i jæn¶ jaw¶n Hañ¶ñel = (det er) stadig det samme (jf. Çhandel 5). Holmsland (Røjkjær.Opt.).
Forrige betydning - Næste betydning
5) = upåfaldende, normal; almindelig, gennemsnitlig; undertiden også med adv. udvidelse: jævn(t) hen (etc.) [alm. (dog kun spor. i Sønderjy´Ø og ´S)] en jaw¶n sæj· = en almindelig "sige" (dvs. talemåde, jf. sige x). Hards (Efterslæt.240). æn jaw¶n go¿r = en jævn (mellemstor) Gård. Skyum.Mors.I.10. en jæw¶n hæn går sku gæ·n bru· om¡kreµ¶ ve tres tu¶sèn i¶ èÛ o¶r = en almindelig gård skulle gerne bruge omkring 60.000 (tørv) om året. NPBjerreg.ÅOmmers.52. de tú æn styw¶ ¡klå§kªstå·ñ iñ¡da a gik æn jaw¶n ¡fu¶èsªg嵶 = det tog en stiv klokketime, skønt jeg gik en jævn »fodgang (dvs. i jævnt tempo). Skautrup.H.I.212. dæm· båw·sèr æ guwè nåk te jaw¶n haj¶l = (de bukser er gode nok) til daglig (jf. Çhandel 3). $Agger. Han ¡tro·j, de ¡vå så ¡jaw·n, mæn han fæk nåwr ¡andt ¡læ¶r = Han troede, det gik så nemt, men han fik noget andet lært. HostrupD.II.2.66. (adv.:) de ¡go¿è så ¡jawn¶nt = det går så jævnt (derud af). $NSamsø. han æ klo·©èr eñ jaw¶n hen = han er klogere end jævnt hen, dvs. end de fleste. Vestjy (F.II.116). \ (også, om person) = rolig, stabil; besindig [spor. i Nørrejy] Han wa så jo¶n te hans arrbet = (han) tog så jævnt ¨ stilfærdigt (på sit arbejde). Krist.JyA.T.VI.318. ¡tæj e ¡jawndt! = tag det roligt! AlsOrdsaml.84. (hertil vel også, muligvis < jævnt hen:) Taa e no saa javnen = tag det nu helt roligt. HillerslevH (Thy). \ (også, om person) = ligetil, uden at gøre sig til af stand/rigdom/lærdom (etc.) [muligvis < rigmål; spredt afhjemlet] de æ ¡jaw·n ¡fòlk = det er jævne folk; især om folk af højere stand og stilling, der taler til og omgås alm. folk som ligemænd. $Torsted. hon è så¿n så li·© jaw¶n hæn¶ = hun er meget ligefrem. Bjerre. Ájawnhæn fålk som vi Áañè (menigmand om sig selv). $Rise. vi ¡snakèt sår·n ¡jaw·n ¡væk, vi va ¡intj så ¡får·ªnæ·m = vi snakkede sådan ligetil; vi var ikke så fornemme. Tønder. \ (også, om lyd) = sagte. di snakker saa javnt = saa sagte, at man har ondt ved at høre dem. *NSamsø. sommetidder gnej han te, som om han sku ha vældt Huust, aa annetidder bløw ’ed saa jawnt ¨ te En ku næsten it høer ’ed = somme tider gned han til (på violinen), som om han skulle have huset væltet, og andre gange blev det så sagte, at man næsten ikke kunne høre det. *JKattrup.JJS.28. \ (også, som adv.) = lige så stille, gradvis [spor. i SønJy] Pær Lang bløv javnt en davle Gæst = Per Lang blev lige så stille en daglig gæst. MartinNHansen.KK.20 (og tilsvarende andre steder i forfatterskabet).
Forrige betydning - Næste betydning
6) = ganske, nogenlunde (god, stor etc.); spor. også med adv. udvidelse: jævn(t) hen, jævn(t) væk, jævn(t) ad (i samme områder, hvor disse forb. anvendes i betydning 7). en jawn kåel = en helt dygtig karl. Krist.JyA.T.VI.318. de waar en jawnhen, verrend lille Skræjer = det var en ret så dygtig lille skrædder. NHolbak.S.35. Wie gehts in Berlin? _ Å, så jævnt væk, skjønt e Fo’hold er e lidt and’lænds (= skønt forholdene er lidt anderledes, end hér i Sønderjylland). SJyMSkr.VI.13. sòònt te jawwnhaj¶èl (opfattet som sms.) = (sådan) i passende grad (jf. Çhandel 6). AEsp.VO.II.124. Jevnhandel er altid det Bedste, for lidt og for meget fordærver Alting. Vends (Melsen.1811). _ (ofte ironisk:) de er æ jaw¶n stu¶r stÉ, di hòr to¶w spæçj hæ·st å i kåk / i hwÉr·lstjæn = det er et temmelig stort sted; de har to spand heste og en hane (hhv. en slibesten). AEsp.VO.II.123. do er mæ en jawnhen Kaal, / saalæng’ det baare kan endes ved Praal! = (du er mig en) dygtig (karl, så længe det bare kan klares med pral). Aakj.ET.58. ja du er en jawn Skierer = ja, du er en slem skiderik (jf. skider x). Aakj.BE.18. Dæn Daw wa dæ åsse en jawn Skiml Snø o’ = den dag var der også et pænt lag sne på. HPHansen.JP.15. (adv.:) ò¬èr ha di sit magi te komÉsbror, å så kam haçj Énda javnt fro æ = aldrig havde de set mage til spilopmager (jf. kommers·broder), og så kom han endda ret godt fra det. Grønb.Opt. \ (ofte, ved underdrivelse) = overordentlig (stor etc.). i jaw¶n stærk stå·r (jf. stodder x) betyder tit: en brølstærk mand. AEsp.VO. han molt fræ hans Nies og te hans Knogler sejs styvle Al’. Ja, det war en jawn Slegi aa staa øwer for! = han (dvs. bibelens Goliat) målte fra næse til knogler (dvs. ankler) 6 stive alen; ja, det var en ordentlig krabat at stå overfor (jf. slegi x). Aakj.GJB.32. vi mot be¡tå·l en jaw¶n då·lèr = vi måtte betale en jævn daler ¨ i jaw¶n indiceres, at prisen forekom stivelig høj. $Vroue. han wa ¡jaw¶n ªar ti·èr (= han var jævnt ad »tidig), dvs. han var temmelig sulten (med bitone af grådig). $Vroue. \ (også, ved "omvendt" underdrivelse) = middelmådig, dårlig. han gæ¿r et ret rask, de ær jaw¶nt å felès mæ ¡ham = han går ikke ret rask; det er "jævnt" at følges med ham. $Tved. Ær èt ¡no ¡gåt ¡mæ dæ e¡gjæn? _ De è såmind kon ¡jaw·n¡hæn ind¡no = Er det nu godt med dig, er du nu rask igjen? _ Det er såmænd kun mådeligt endnu. HostrupD.II.2.65.
Forrige betydning - Næste betydning
7) (som adv.) = jævnligt; i almindelighed (etc.); især i faste forb. (se efter planke) [alm. (dog kun spor. i Sønderjy´Ø)] de gy¶è han jaw¶nt = det plejer han at gøre. Bjerre. æ hær javnt inne (= jeg har normalt ingen), dvs. ingen Penge. Hagerup.Angel.143. \ faste forb.: jævnt ad = jævnligt [spor. i Hards og VSønJy´N] hañ kåm¶èr hær jaw¶n ar = (han kommer her) nu og da, jævnlig, ikke så sjældent. $Tvis. Faarene kunde være vanskelige nok at styre, men Jacob brugte sin »Kylekæp ¨ Jåw, dæ gik jawnad en Bij¶n, siger Jacob _ men a vest jo et, hon de wa gawn te! (= jo, der gik et ben, på et får, nu og da, men jeg vidste jo ikke, hvordan det var gået til!). HPHansen.GF.II.99. _ jævn/jævnt hen (jf. K 7.4) = jævnligt, altid; hele tiden, sædvanlig [spredt afhjemlet (dog kun spor. i Sønderjy´Ø og ´S)] wi sij¶r ham jaw¶n hæn¶ = (vi ser ham) jævnlig. $Agger. dæ sku ¡jaw¶n¡hæn nu ¡flièr ¡te, fu wi ¡o¿Û jo ¡å¶ èm = der skulle hele tiden nogle flere (pebernødder) til (at spille »nøddes med), for vi åd jo af dem. $Torsted. En ska jawnhen tidlig op, naar een vil ha nowd forrettet (= udrettet). Frifelt&Kragelund.DV.83. Da vi kam hjem (fra markedet), haaj vi jo gue nok en bette Pisk po, men ett mier ind jawnhen (= havde vi jo godt nok en lille rus på, men ikke mere end sædvanlig, jf. pisk x). SkiveU. 14/5 1915. _ jævnt til den = jævnligt; hele tiden [spor. i Hards og SVJy] Hvad hed Eders Kaptajn (ved Dybbøl)?¨ _ De ka a´§t sæj·, få di blöw sköt jaw¶n te¶ èn (= det kan jeg ikke sige, for de, dvs. befalingsmændene, blev hele tiden skudt). HPHansen.GF.I.63. vi fæk jaw¶n te¶ èn en dram = vi fik hele tiden en dram (den ene efter den anden). SVJy. _ jævnt væk = hele tiden; til stadighed [spor. i Hards, SVJy og Angel] a hår mi Gåµ dær jawn´væk = (jeg har min gang dér) af og til, eller stadig. Holmsland (Røjkjær.Opt.). der kam jævnt væk (dvs. igennem årerne) flere Kreaturer i Stalden. Frifelt&Kragelund.JV.32.
8) i tilsvarende tidsudtryk, men som adj. el. subst. \ faste forb.: i det jævne = i almindelighed, til daglig [spor. i Hards´N og Fjends´N] i de jawn ær han flenk nåk = i almindelighed (er han flink nok).$Vroue. i de jawèn (dvs. i al almindelighed, når alt forløber som det plejer; ofte spec.: til hverdag) plæjèr vi å gjör¶ è sör¶n = til daglig ¨ plejer vi at gøre det sådan. Skautrup.H.II.26. _ til jævns/jævnt = i almindelighed. Fæhr fek di rettinok minner te Løen; men a tøkkes _ te Jawns _ de wa bæjjer mæ Føen = før fik de rigtignok mindre i løn; men jeg synes, at det i almindelighed var bedre med føden. *$Vejrum. Jordvolden tjente til beskyttelse imod ¨ ulve, og måske har de til jævn sagt ¨ heller ikke vovet dem indenfor. *VSønJy. _ til jævn handel (= i almindelighed) [< Çhandel 3] se betydning 5.
| jæse·per | Çjævn´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}