Çjæller

jærke

jælre

verb. _ med sideformen jældre. _ jÉlèr $Torsted; jɬèr, *jælèr Mors. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[af uvis opr., muligvis beslægtet med Ìhjaldre 3]

 Næste betydning

1) = klynke, klage sig; brokke sig, skælde ud [NVJy, Han´V, spor. i Han´Ø; se kort; syn.: hylre 1, sylre x]

Tæt afhjemlet

hon gor å jɬèrè = (hun går og) småklager i det uendelige ¨ mest om Kvinder. Mors. en gal Kone, som var misfornøjet med saa mange Ting ¨ gik og "jællere aa jællere hele Dawwen" (= brokkede sig hele dagen). Han. \ hertil: jælre·hoved (subst.) = klynkepotte [spor. i Thy] _ jælre·kok (subst.) = d.s. *Skyum.Mors.II.82. _ jælre·vorn (adj.) = klynkevorn. *Mors.

 Forrige betydning

2) om kyllingers piben (når hønen tages fra dem, el. de mangler foder). *$Torsted.

Çjæller	jærke
Sidens top