Se også Ìjæller (subst.)
subst. _ *jæl¶èr Mors. _ genus: stof´neutr.
[< jælre 1; spor. i NVJy]
= klynken; skælden ud. Jeller ¨ = gnældrende Skjælden af raptunget Fruentimmer. Thy.
Ìjæller
jælreÌjællerjælreÌjællerjælre