jysk´på´næsen
jægt| jysk´på´næsen | jægt |
Se også Ìege (subst.), ¢ege´ (sms.led), egre (verb.)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.9, K 6.2. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´e (K 6.4).
\ Ìogså je·©èr; Çdog jæ·chè Haderslev; også (ældre) jæ©èr spor. i MVJy´N (fx *jegger Aakj.BS.49); også je·©èr spor. i NVJy; også (ældre) jæjè spor. i SønJy´NØ; Èdog Ájæ·chè Åbenrå; ¢kun spor. optegnet, fx ja·wè $Fjolde, *javver Hagerup.Angel.43.
1) = rigsm. Væn e ¡Jæjèrè æ ¡færè mæ è ¡Jawt, ska di ha ¡L嵶¡kå¶l å ¡Flæsk i è ¡Kro¶ = Når Jægerne er færdige med Jagten, skal de have Langkål og Flæsk i Kroen. HostrupD.II.2.69. \ (overført) = den, der fanger, i legen "hund efter hare" (jf. hund 5.3). *$Vodder. \ faste forb.: den flyvende jæger se odins·jæger. _ mage til Mads jæger [spredt på Als] de æ Áma·ch te mas ¡jæje ¨ siges om to personer eller ting, der ligner hinanden. AlsOrdsaml.
2) Regnormen ¨ eftersøges begjerligen, for at anvendes til Fiskerie med Kroge ¨ dog vælges kun ¨ »Blaahoveder; de (ikke kønsmodne) ere bløde og slattede, kaldes Jægere og forkastes som ubrugbare. *Schade.Mors.230.
| jysk´på´næsen | jægt |
| Sidens top | |
}){kind=link}