ister·hide
ister·høved| ister·hide | ister·høved |
subst.
[< ister 1; spor. i Østjy og ØSønjy; syn.: ister·hide]
= hinde om flommen hos svin; stedvis brugt som lægemiddel (jf. mæppe·skind). Noget af isterhinden blev gemt hen i medicinskabet, den var god til at vikle om en bullen eller skåret finger, og den var også god til at lægge på et frostsår. SJyMSkr.1971.488.
| ister·hide | ister·høved |
| Sidens top | |