ister·hinde

ister·klæde

ister·høved

subst.

[< ister 1, høved 1; spor. i Vestjy og SønJy]

= dyr, som har flomme i sig. Faaret og Koen er jo »"Talghøveder", et Svin derimod et "Isterhøved". Feilb.BL.121. _ (overtro:) Naar et Isterhøved døer efter at man er flyttet til et andet Sted, betyder det ondt. Men døer et Tallehøved, betyder det Lykke. Slige Dødsfald forkynde og (= også) Lykke eller Uheld for nygifte Folk. Schade.168.

ister·hinde	ister·klæde
Sidens top