i¡sider

is·kave

ising

subst. _ med sideformen hising. _ iseµ Vends; hiseµ $Læsø; ij·seµ Thy; i·sin $Voldby, Anholt; i·seµ $Tved; *issi Samsø´N. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; ¡i·ªsi¿èr $NSamsø.

[spor. i kystegne i Vends, Thy, Hards, Djurs, MØJy og SØJy; jf. bak·skulde, isak, iser, plæde, sand·tide, slette]

= rigsm. (en fladfisk); jf. Brøndegaard.Fauna.I.292. issinger og jomfruhummer kastedes overbord, for ingen ville spise dem. AEsp.VO. Saltede Isinger benyttes ikke i Frederikshavn til Agn saaledes som længere Syd paa i Sæby. NTF.1874.18. hvis en fisker havde hisiµèr i den fangst, han kom ind med om aftenen, og der ikke kom købere, satte han dem i en kasse på kajen ¨ Så kunne folk forsyne sig, og der blev i virkeligheden spist mange isinger, selv om fisken ikke var agtet. AEsp.Læsø. En ¨ yndet Anholt´ret, som stadig spises med fryd, er "Spige Isen" (= speget ising), tørrede isinger. Rytter.SDS.2.

i¡sider	is·kave
Sidens top