is·flod
is·hus| is·flod | is·hus |
subst. _ med sideformen isen·garn. _ ij¶sèn´ $Erslev; ísèn´ $Torsted; *issen´ Fanø.
[sideformen vel < isen´ 2; spor. afhjemlet]
= fint, blankt uldgarn. ijsgòò¶n ¨ fint uldgarn med islignende glans. Brugtes som islæt til tvisttrend, når man vævede gåseøjne (jf. gåse·øje 2). AEsp.VO. ijsgå¿n købtes til pæne kjoler. Vends. ¡i·sªgå¿r ¨ ¡de´w¶a jo te ¡kjòw¶lèr te ¡kweñ·fòlk = isgarn, det var jo til kjoler til kvindfolk. Thy. ¡ísènªgå¿r = løsttvundet, blankt garn; brugtes bl. a. til bløde løststrikkede halsklæder, sjaler og store tre´ el. firkantede klæder, som blev lagt om bryst og ryg. $Torsted. vi hækè¬ ¡i·sgans ¡klu·r, små¿, ¡ba¿r ¡te¶ å beñ ¡om¶ æ ¡ho¿j = vi hæklede Isgarns Klude, smaa, blot til at binde om Hovedet. $Vodder. \ hertil: isgarns·hvergarn [spor. i Han] _ isgarns·klæde [spor. i Ommers og MØJy]
| is·flod | is·hus |
| Sidens top | |