iseris·flade

Se også Ìis (subst.)

iset

adj. _ med sideformen iseret. _ (´et K 6.2:) ijsèÛ NVJy (vsa. ijsè)Ì; i·sè/i·sèÛ/i·sèt MidtjyÇ; i·sè SønderjyÈ; ijsèrè Vends; i·sèrè $Vroue, $Skannerup.

\ Ìogså ij·st Thy´N; Çogså i·sè Hards´SV; Èdog i·sèr $Vodder.

[< ´et hhv. ´eret]

 Næste betydning

1) = belagt/fyldt med is; glat [< Ìis 1.2; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] O·l Teng æ så i·sæ (= alting er så iset), særlig efter Nattefrost. Vends. ¡Wå¿r dæ te ¡e§t do skrir om¡k嬶, æ ¡tra§p æ i·sè = var dig (dvs. pas på), at du ikke skrider omkuld; trappen er (til)iset. Hards. è ¡fesk, kyÛ (osv.) æ ¡hi¿l ij·sèÛ = der er isdannelser i (ved) fisken, kødet. $Torsted.

 Forrige betydning

2) (spec., om egetræ) = revnet, sprækket [< Ìis 3; jf. is·brag; spor. i MØJy´S, LBælt og Sønderjy] æ ¡e¿ch kuñ vær ¡i·sèr = Egene kunde være isede: Naar de fældedes, løb der en sort Vædske ud af dem, og Træet var som revnet baade paa Kryds og Tværs; kunde kun bruges til Pæle. $Vodder. (egetræer, der havde været delvis flækkede) groede ogsaa godt nok, men naar de blev fældede, var de gerne i·se (= isede), dvs. noget aabne indvendig. LBælt (SprKult.III.93). ihse ¨ = sprækket, revnet, om afbarket (Ege´)Træ, som er törret i Luften. Hagerup.Angel.43.

iseris·flade
Sidens top