is·benis·bjørn

is·bjerg

subst.

[syn.: is·bårre 2]

= isskruning. ¡i·sªbjæ·è låns a ¡strå¿ñ (= isbjerge, ´skruninger langs stranden; bestående af opskruede) ¡i·sªflå·©è (= isflager). *$Ål.

is·benis·bjørn
Sidens top