is·angel

is·bjerg

is·ben

subst.

[< middelnedertysk, jf. ODS.; spor. i MØJy og Sønderjy]

= hofteben med kød (på dyr). æ ¡i·sªbe¿n (= isbenet), dvs. Bækkenet, gaar med Skinken, naar Svinet parteres. $Vodder. i·sbe·n = Svinets Ben fra neden af og op til Bov eller Skinke. $Bov. \ (også) = skamben (hos menneske) [ca. 1600: eesben Ribe (Hegelund.Alm.431)] *Vestjy (F.).

is·angel	is·bjerg
Sidens top