subst.
[< ¢irre´, stang x]
(vedr. ålestangning:) gå på ærèst嵶 = stange på lykke og fromme ¨ når isen er blind (= uigennemsigtig, jf. Ìblind 3); også fra båd. *Hards´NØ.
irrer
irre·stangeirrerirre·stangeirrerirre·stange