subst. _ ær¶è
[< Çirre; spor. i Hards´M; syn.: irre·pind 1, irre·pig 1]
= drillepind. en, der var slem til o ærre (= at drille), var en Ær¶e. HPHansen.GD.III.151.
irre·pind
irre·stangirre·pindirre·stangirre·pindirre·stang