Ingeman
ingen·hånde| Ingeman | ingen·hånde |
Se også Çinden (adv., præp.), Èinden (præp., konj.)
pron. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.9, K 4.4. _ neutr. (i subst. funktionÎ) og stof´neutr.: samme udtale som »ikke (jf. citater i pkt. 1.2 fra $Øsby, $Fjolde og $Ræhr). _ genitiv (i subst. funktion, sj.{): eµèn(è)s spor. i Østjy; *enneres Rømø.
\ Ìogså i·èn ´N og ´Ø (sidstnævnte sted vsa. ejèn); spor. yngre eµèn; for flere detaljer se AEsp.VO.; Çogså yngre eµèn; Èogså æµèn spor. i MØJy; ¢dog æµèn $Lejrskov; også iµèn spor. i SønJy´NØ; £spor. også inè/Áinè; også Áiñè SønJy´SV (syd for rigsgrænsen) samt Åbenrå´egnen ($Løjt, $Rise); også yngre Áiµèn ØSønJy´Ø, Angel; Àspor. også ældre *inne; Îi adj. funktion bruges alm. ordets grundform; {alm. omskrevet til ingen deres i Vestjy, og i resten af Jyll helst undgået.
[egl. samme ord som ikke, jf. syntaktiske tvivlstilfælde som i Schade.29: De bat han eet ve (= det bådede, dvs. tjente han intet/ikke ved); se også Ord&Sag.2008.38]
1) = rigsm.
1.1) anvendt som subst. [syn.: ikke (forb. ikke noget), ingen·ting] A kender ængen ¨ der kaaend pas te mæ te Kuen = jeg kender ikke nogen, der kan passe til kone for mig. NMunk.K.5. Átæ·skèrè ¡deæ va jo eµèn Ábæ· som fro Ájy¬åñ = (hvad angår) Tærskere, der var jo ingen bedre end (dem) fra Jylland (nord for Kongeåen). Als. Naar Brødene var kommet i Ovnen, så måt dèr ¡enè lok æ ¡lo·ch ¡fra¿ (= saa maatte ingen lukke Laagen fra, inden det var færdigbagt). $Vodder. ¡de mo Ûo ¡eµèn sÉj ¡te = det må du ikke ¨ fortælle (til) nogen. $Torsted. a tæµkèr eµèn dæ kom¶èr = jeg tror ikke, der kommer nogen (fx af de inviterede). $Lejrskov. Gris ha vi ejn aa, Fohn soltj a de jænn ætte de aahntj aa = grise har vi ingen af, (og) fårene solgte jeg det ene efter det andet af. CJRLund.TN.9. han gor o driwè o vel e§t be¡stel· = han går og driver og vil intet bestille. $Lejrskov. Æ vil gjen snak mæ Bonne. _ Ja de vel æ nok tro, men dæ blyv et av ¨ hon æ ue å vend hø’! = jeg ville gerne snakke med Bonne (kælenavn?) _ ja, det vil jeg gerne tro, men det bliver der ikke noget af; hun er ude at vende hø. SAndr.SBH.23. de ¡gör ¡eñtès = det gør ingenting. $Fjolde. _ (i talrige talemåder, med varianter:) de slaw fit å blöw te it = det slog fejl (jf. Çfit 2) og blev til intet. MØJy. dæñ¶ dær et wowèr, hañ et weñ¶èr = den, der intet vover, intet vinder. $Tved. "No·è ær be·r æn entj", så· Maj, haj fæk æn Skjæl¶eµ. "Entj ær be·r æn no·è", så Maj, haj fæk æn Ørfi©èn = noget er bedre end intet, sagde manden, han fik en skilling; intet er bedre end noget, sagde manden, han fik en ørefigen. AarbVends.1933´34.98. let æ bej èn ent, sø· fanin, han tu i lansbèdi¿n i stej¶ få i præjst = lidt er bedre end intet, sagde fanden, han tog en landsbydegn i stedet for en præst. $Voldby. (spøgende:) E¶t æ renger end en tyk støk brø¶ = intet (at få) er ringere end (at få) et tykt stykke brød. Hards (Sgr.III.106). Den dæ sæjje ett faanærme ingen = den, der intet siger, fornærmer ingen. Aakj.JF.119. ¡nåwè ¡pral¶ o ¡hå¿r ¡æ§t, ¡añè ¡klawè o ¡skå·r ¡æ§t = nogle praler og har (dog) intet, andre klager og skader intet (dvs. fejler dog ingenting). $Ål. æn fo¿r e§t gja·n nåwèt får e§t, uÛèn lu¿s o lå§pèr o låµ· næj·l = man får ikke gerne (dvs. normalt) noget for intet (dvs. gratis), undtagen lus og lopper og lange negle. $Darum. Der æ eet dæ ka snakk’ søent som Folk = der er intet, der kan snakke saadant som Folk _ siges f.E. naar En kommer med noget Tossesnak. Schade.175. Der blæs ingen Bjirre sammel a i^t = der blæser ingen bjerge sammen af intet. Hagerup.Angel.176. om kroværtens brændevinsglas, der ere brede foroven og spidse nedad mod foden siges: fo næj·n ka di etj rom·, o for åw·n mo dær etj kom· (= for neden kan de intet rumme, og for oven må der intet komme). $Agger. \ faste forb.: intet at takke for (el. lign.) (= selv tak!) se takke x. _ ingen/intet andet end = kun [jf. Çanden 5 (med forb. ikke andet end, der lydligt falder sammen med intet andet end); spor. afhjemlet] æ hæ Áeµèn Áañè ¡bæ¬t som de Áso·t = jeg har intet andet bælte end det sorte. $Bov. han ¡fæk ¡eµèn ¡a·n ¡lø¿n (el.) ¡itj ¡añt ¡lø¿n = han fik kun den (omtalte) løn. $Mandø. _ ingen/intet om = d.s. dær vår enèµ am peÛèkèn = der var ingen uden Per. *Fjolde (Lyngby.Opt.). *MØJy. _ (være/blive) om intet = til ingenting, ingenting værd [spredt i ældre kilder fra Hards´V] saa skal jeg ikke have mere med det at gjøre, nu er vor akkord (= vor aftale) om ett = unyttig, spildt. Krist.JyF.IV.327. hañ ¡vi¬· ha ¡gjo¿r è, mæn de blöw te ¡e§t (få ham) = han ville have gjort det, men det blev ikke til noget for ham. Skautrup.H.II.142. (talemåde:) lånng Vend·t blywer te slæt end·t = lange vente(tider) bliver til slet intet, dvs. er nytteløse (jf. vente x). HPHansen.LF.27.
1.2) anvendt som adj. O naa er Do saaen en Per Tot. Do er inne regte Mand! = åh, nu er du sådan en »per´tot (dvs. et pjok); du er ingen rigtig mand! SJyMSkr.1929´30.152. (som svar på tak:) a tå¿r i·n (el.) dærfår i·n (= jeg tager ingen; derfor ingen, dvs. selv tak; jf. Ord&Sag.1995.12ff.). Vends. de hær a ¡eµèn bè¡gre·f om = det har jeg intet begreb om; det aner jeg ikke. $Øsby. (med dobbelt nægtelse:) hañ veÏ jo ¡a¬è ¡enè ¡stæj· ªmæ (= han vil jo aldrig ingen steder med), dvs. han vil jo aldrig med nogen Steder hen. $Bov. (det var) så war¶m, eñ ku snå¿r et klæj¶èr wær i¿ = så varmt, (at) man kunne snart ingen klæder (stof´neutr.) være i. $Ræhr.
2) = det rene ingenting; ikke så meget som [spredt afhjemlet] (ved nytår besluttede landsbyens »gadebasser, hvilke karle og piger der skulle danne par ved det næste års baller; hvert enkelt valg blev kommenteret sådan:) æ w mesfånöw¶èÛ mæ de, te vi hå gjåw¶, så trøst dæ mæ, få¡ben¶èlsèn den wårèr eµèn o¶r = er du misfornøjet med, hvad vi har gjort, så trøst dig med, (at) forbindelsen varer ingen år (dvs. ikke engang et år). NPBjerreg.Ommers.3. fis oo¶r, de er i·n òl¶ler = 80 år, det er ingen alder. AEsp.VO. de æ ¡fa·ñèn ¡eµèn ¡sa·ch, væn jen kan ¡loan ¡hunè ¡mark dè¡te = det er fandeme ingen sag, når man kan låne 100 mark dertil (dvs. til udbetalingen). Angel. Han kan saagu aaljæn’ ed’ (= ene mand æde) en halv Kalv, nær han kan faa æ for ett (= hvis han kan få det for ingenting). Aakj.VF.97. de ha ¡frosèn ¡hårt i ªdaw¶, mæn de æ e§tj fræmst i¡gå¿r = det har frosset haardt i Dag, men det er intet i Sammenligning med i Gaar (jf. fremst). $Vodder. de wå·r etj = det varer kun ganske kort. Han. hæn emo ¡ju·l æ dæ slæt Áitj ¡a· di Ádaw = (hen imod jul er der slet) ikke noget af de dage, dvs. de er så korte. $Rise. dæ è etj a ham = der er intet af ham, dvs. han er spinkel, tynd. $Bov. \ for lidt og intet = for det rene ingenting [spredt i SønJy, spor. i SVJy´SØ, desuden anførte citat fra Vends´S] han fæk æ gård få lidt å it = han fik gården meget billigt. ØSønJy. Di mått gå fo lidt å idt, bare fo å få ynnehold å e lidt te tøj = de måtte gå (dvs. arbejde) for det rene ingenting, bare for at få underhold (dvs. kost og logi) og lidt til tøj. Sundeved. dæ wa ¡let å ¡entj te¡ba·g = der var så godt som intet tilbage. KærH (AEsp.VO.V.65).
| Ingeman | ingen·hånde |
| Sidens top | |
}){kind=link}