ind·vendig
ind·vælte| ind·vendig | ind·vælte |
subst. plur. _ 2.sms.led: (w/v K 3.1; l(·)/¬(·) K 1.3, K 4.6:) ´w嬷/´wå¬ alm. (i Øst- og Sønderjy dog oftest med mere lukket vokal ´wo¬/´wol); ´wò÷l Vends; ´wò¬· NVJy; ´wi¬¶ $SSamsø. _ genus: stof´plur. alm.; også stof´neutr. $SSamsø, $Darum.
[< gammeldansk (plur.) indulvæ, indwolæ, jf. vestnordisk (plur.) innyfli, innylfi, svensk (plur.) inälvor; spredt afhjemlet; syn.: indel, Ìind·dele, ind·mad, Ìindre 2]
= rigsm. ¡slajtèri tå ¡eñªwi¬¶èn ¡ú; de wa nowè ¡grem¶t ¡eñªwi¬¶ ¡de woÏ wi ¡eñt ¡bruw = slagteren tager indvoldene ud (af det slagtede svin); det var noget grimt indvolde, det vil vi ikke bruge. SSams.II.8. bræñ·vin ær gåt får jæn¶ si ¡iñ·ªwo¬· = brændevin er godt for ens indvolde. $Vroue. e Áiñvo¬ blöw dæ lawèt bå·dè Álaµ å Ákårt plokèÁfiµk a· = indvoldene blev der lavet både lange og korte plukkefinker af. $Rise. _ (spøgende, i afvisende svar:) wet do eñtj ha eçj·wòlèn å èn trægre¿ß = vil du ikke have indvoldene af en trægreb. Vends (F.III.872). \ (også, overført:) dær æ gu¶è iñ·wo¬ i æ ku¶èn = der er godt indvolde (dvs. kærne) i kornet. *$Darum.
| ind·vendig | ind·vælte |
| Sidens top | |