ind·tømmer
ind·volde| ind·tømmer | ind·volde |
adj. _ 2.sms.led: (n/ñ K 4.4:) ´ªwæn¶di(©)/´ªvæn¶di(©) (K 3.1) alm.; ´ªvæn¶dich $Vodder; ´¡væñè $Hostrup.
1) = rigsm. [spor. afhjemlet] dæn ¡jæn pi·© æ bæjst te ¡de arbejt u·Û ¨ å dæn nå·n te ¡de ¡eñªvæn¶di = den ene pige er bedst til dét arbejde ude og den anden til dét indvendigt. $Hundslund. de wa no gåt ¡mæpªskeñ¶, de smækèt a åp ¡eñvæñ¶di åpo lå·po¿tèn = det var noget godt »mæppeskind (dvs. fosterhinde fra kalv), det smækkede jeg op indvendig på ladeporten (mhp. behandling af sår). $Hundslund.
2) (overført:) om sindstilstand [spor. afhjemlet] hanj sower enjwændig = han sover indvendig, ser sig ikke for, tænker sig ikke om. Vends. hañ æ moske ¡gu¿ ¡eñªwæn¶di = han er måske god indvendig (dvs. god af sind). $Tved. han hor et it gåt invændi (= han har det ikke godt indvendig) hentydede til en sjælelig tilstand, men kunde vist ogsaa betyde (jf. betydning 1), han har det ikke saa godt hjemme hos konen. MØJy.
| ind·tømmer | ind·volde |
| Sidens top | |