ind·seende
indsidder·hus| ind·seende | indsidder·hus |
subst. _ 2.sms.led: (Û/j/r etc. K 4.1; ´er K 6.2:) ´se·èr VendsÌ; ´seÛèr $Ræhr; ´sejèr $Lødderup; ´sej¶èr Fjends, HardsÇ; ´sej¶è SØJy; ´se¿èr MØJy´N; ´seÛè HadsH; ´sejè, ´sej¶è øvrige MØJy´S; ´seÛ¶èr $Havbro, SVJy, sideform i Vends´V, Him´V og LBælt. _ plur.: ´ere (K 6.4).
\ Ìvsa. ´sièr; Çdog ´sejèr $Vejrum.
[< sidde x; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy; fortrinsvis i ældre kilder (el. i lokalhistorisk fagsprog); syn.: Çinderste]
= person, der bor til leje i (del af) hus, der hører under en gård mv.; især daglejer, person på aftægt el. anden mindre bemidlet. di ¡gamèÏ di sø· jo ¡eçj¶seÛè (= de gamle, de sagde jo indsidder) om en, der lejede sig ind. $Gosmer. han æñ· såm en fa§tè ¡iñ·sej¶èr i en ¡hu·sªæñ· ve en ¡hu·smañ¶ = han endte som en fattig indsidder i en »husende (dvs. i en lejlighed i enden af huset) hos en husmand. $Vroue. Naar Træskokarlene giftede sig og stiftede Familie, blev de ¨ Træskomænd, og deres Stilling forandredes. Undertiden blev de Indsiddere i Gaarden, hvor de hidtil havde levet. ØH.1953.22. \ hertil sms. som indsidder·folk, ´kone, ´sted.
| ind·seende | indsidder·hus |
| Sidens top | |