ind·se
ind·sidder| ind·se | ind·sidder |
subst.
[< rigsmål; spor. i Nørrejy]
= tilsyn. a sku ha indsiend mæj hudan han drøv æ goer = jeg skulle have tilsyn med, hvordan han drev gården. SVJy. \ (hertil formentlig, som adj.:) hun er grov indse^nd (gerrig), nyw (nøje) = hun er gevaldig gerrig, nøjeregnende. *SønJy´NV.
| ind·se | ind·sidder |
| Sidens top | |