Èindre
ind·retning| Èindre | ind·retning |
verb.
[< rende x; spor. i Nørrejy]
= indhente i løb. (i børns udendørs keglespil:) ¡dæçj¶ haçj ¡så ku ¡eçjªræçj så skul ¡dæçj¶ ¡sto¿ o væ ¡moµk = den (af de andre), han så kunne løbe ind _ så skulle dén stå og være »munk (dvs. stå vsa. konge´keglen og rejse denne op, når den blev ramt). $Storvorde. (det kunne) ske, at et får blev så vildt og krasbørstigt, at det slæbte af sted med (en af hyrdedrengene). Så måtte vi være tre om at fange det igen. Så skulde det indrendes. BarnHimmerland.II.27.
| Èindre | ind·retning |
| Sidens top | |