ÌindreÈindre

Se også Ìindre (subst.), Èindre (verb.)

Çindre

adj. _ (´er K 6.2:) iñèr/Áiñè (K 1.9, K 4.4) alm. (vsa. eñè $Vodder); ejèr/eçjèr (K 4.4) Vends; eµèr $Læsø; eñèr NVJy, Him´V; eñ¶èr/en¶è (K 4.4) Him´Ø, Ommers, MØJy´Ø (dog eçj¶è $Gosmer); eñèr/enè (K 4.4) Djurs.

[komp. uden grundform, svarende til sup. inderst]

= rigsm.; ved sammenligning af to fænomener også svarende til rigsmål inderste. haj ku intj kom øwer dæ eje röwl = han kunde ikke komme over den indre revle (med sin båd). Vends. de eçjèr a©èl, de u·èr a©èl = den indre og ydre Knokkel (dvs. »ankel) på Foden. $Tolstrup. èn ¡iñè ¡halsklú = et hvidt halsklæde (jf. hals·klud) inden for det kulørte halsklæde (i mandsdragten); man skal kunne se en kant af det hvide. $Fanø. vi ska ha è ¡bro¿ lå¿j _ föst dæñ ¡eñèr å ¡så dæñ ¡urè = vi skal have Broen (på taget) lagt _ først den indre og så den ydre (jf. Ìbrå). $Vodder.

ÌindreÈindre
Sidens top