ind·pytteÇindre

Se også inder´ (sms.led), Çindre (adj.), Èindre (verb.)

Ìindre

subst. _ iñèr/inè (K 4.4, K 6.2) alm.; eñèr NVJy. _ genus: stof´neutr.

[substantivering < Çindre]

 Næste betydning

1) = det indvendige (af noget) [spredt i VestjyThy´NØ, ± Mors); syn.: inden·værk] è ¡eñèr = det indre (af et hus), særlig tømmerkonstruktionen. $Torsted. è iñèr å æn ævèl = det indre af et æble (under skallen). SVJy. En ko "skyer æ inner ud" (= skyder det indre ud), om »børen, der krænges ud efter en kalvefødsel. Sall. Trøjen ligger i æ inner af æ skuffe, dvs. bagest i skuffen. Hards. "Ender" bruges også om foer, f.eks. i et par benklæder. SVJy. è ¡tre¿ ¡røñèr fræ è ¡eñèr ªå¿ = (træet rådner) indvendigt fra. $Torsted. (overført:) hwis æ iñèr sworèr te æ orèr, så ær æ pi·© gu¶è nåk = hvis inderet (dvs. sindet) svarer til uderet (dvs. det smukke ydre), så er pigen god nok. $Vroue. \ (også, overført) = indhold, mening. Der er mir Inder i det Snak, end en fatter saadan lig’ med det samm’ = der er mere indhold i det snak, end man fatter sådan lige med det samme. *Aakj.US.89.

 Forrige betydning

2) (spec.) = indvolde af slagtedyr [NVJy (dog kun spor. i Thy´NØ), MVJy, SVJy´NV), spor. i SØJy´NV og SVJy´V; se kort; syn.: Ìind·dele, indel, ind·mad, ind·værk]

Tæt afhjemlet

Inderet er alt Slagteaffaldet (hvorimod) Indmaden er det der bruges (i mad) såsom Lever, Hjerte, Fedt og Slør og Tarme. Fjends. (denne sondring modsiges dog af andre kilder, fx:) Æ Inder aa æ Gris (= grisens indvolde) er Lever, Hjerte, Tarme og andet, som kan anvendes i Husholdningen. Hards. et slagtet dyr skal man helst hå æ inder av mæ de samm (= have taget indvoldene ud af med det samme), vildt kan godt hænge med æ inder i nogle dage. Holmsland. _ (overført:) nøj Pladder, te der hwerken er Inner heller Tærme i = noget pjat, der hverken er indvolde eller tarme (dvs. nogen som helst mening) i. VilbMøll.PU.14 (og tilsvarende andre steder i forfatterskabet).

ind·pytteÇindre
Sidens top