ind·kil
ind·kommende| ind·kil | ind·kommende |
adj.
[2.sms.led egl. ptc. af »knibe x; spor. afhjemlet]
= indeklemt. æ go¿r le©¶èr ¡iñ·ªknævèn imæl tåw¶ añèr = gården ligger indeklemt mellem to andre. $Vroue. a see¶r så ejknebbe, ka do entj høk let te sij = jeg sidder så indeklemt, kan du ikke rykke lidt til side (jf. høkke 1). AEsp.VO. Vi bu¶è sæ iñ·knevèn = vi bor så indknebent. SØJy. \ (spec.) = tynd, smal om livet (om dyr). qveget (= kvæget) bliver smalt, ind knebet og vantrives. *UkSjy.ca.1700. æ ø¿© ær mæ let får ¡iñ·knævèn i æ bu© = øget er mig lidt for tynd i bugen. *$Vroue.
| ind·kil | ind·kommende |
| Sidens top | |