ind·kastning
ind·kneben| ind·kastning | ind·kneben |
subst.
[< kil x; kun anførte kilder fra Vends og Han; syn.: ind·hav, ind·lå]
= langstrakt vandsamling på strand. Man tra¶j flyndere (= fangede flyndere ved at træde på dem) i en ¡ejkjij¶l, som opstod efter storm og højvande. HornsH (Vends). såm· tijèr ka dær òså stå¿ æn plask wòñ¶ i strå¿ñ; di kalèr èÛ æn eñ·kjij¶l = Somme tider kan der også stå en plask vand (dvs. vandsamling) i stranden; de kalder den en indkedel. Kvolsgaard.F.18.
| ind·kastning | ind·kneben |
| Sidens top | |