indestands·vejr
inde·stå| indestands·vejr | inde·stå |
verb.
[< stænge x]
1) = lukke inde, spærre inde [spor. i Nørrejy] æ væj¶r blöw så kål¡hø·©èn te vi mot te¶ å ¡iñªstæµ· ham = vædderen blev så »kålhøgen, at vi måtte til at stænge ham inde. $Vroue.
2) = indhegne med pæle el. lign. haçj hò fåt hans mark eçj·stÉñ¶tj = han har fået sin mark indhegnet. *Vends (F.).
| indestands·vejr | inde·stå |
| Sidens top | |