inde·stænge
inde·ve| inde·stænge | inde·ve |
verb. _ afvigende 1.sms.led: eñè´/enè´/*eje´ (K 4.4).
[< rigsmål; spredt i Nørrejy; syn.: stå x (forb. stå ¡inde)]
_ kun i flg. forb.: indestå for = love, garantere. dr浶i skal eñtj kom te å lij no øwèlast te wòt, de eçj·sto¿r ¡a får = (tjeneste)drengen skal ikke komme til at lide (nogen) overlast hos os, det indestår jeg for. $Børglum. a iñstæ¿è får Asarten (= jeg indestår for hasarden), dvs. garanterer for Risikoen (jf. ha¡sard 1). MØJy.
| inde·stænge | inde·ve |
| Sidens top | |