inde·kold

inde·leg

Se også indelig (adj., adv.)

indel

subst. _ iñèl/iñèÏ/ÁiñèÏ (K 4.8, K 1.9) alm.; Áeñèl Rømø. _ genus: neutr. _ plur.: ´è

[< gammeldansk (plur.) indulvæ, indwolæ, jf. vestnordisk (plur.) innyfli, innylfi, svensk (plur.) inälvor; jf. også ØMO.; SønJy (dog kun spor. i yderområderne), spor. i Angel; se kort; syn.: Ìind·dele, ind·mad, Ìindre 2]

Tæt afhjemlet

= indvolde af slagtedyr (spor. også hoved, klove, rygstykke); slagteaffald. Naar Svinets Hoved er skilt fra Kroppen, ¡så vær æ ¡eñèÏ ¡u¿rªtæj¶n (= så bliver indelet taget ud): Tarme, Lever, Galde, Milt, Blære, Lunge, Hjærte, Mave osv. (i modsætning til) ¡om·ªdra¿s = Fedt, Hoved, Tæer og Rygstykke (jf. om·dras). $Vodder. Tiden fra Oktober til Juleslagtningen kaldtes ¨ det magre Fjerdingår, fordi Slagtemaden da var "slidt op" (= sluppet op). Så købte man et Indel (det var Maven af en Ko med Lever, Hoved, Hjærte, Ben) og spiste det. $Bov. Når en slagter slagtede et kreatur, så gik hun (dvs. en husmandskone med fem børn) derhen for at købe "et Inddel", det vil sige, hvad der hørte til mavesækken + hovedet + klove. Det fik hun for en billig pris, og kunne sommetider også få nyrer og leveren med, det var ting, som "de fine" ikke rigtig regnede (men som hun brugte til »plukkefinker). Åbenrå (SJyMSkr.1967.425). \ (hertil:) en ret, der til forveksling ligner Skotlands nationmadret "Haggis" ¨ hed iñèÏ; det var renset komave, der havde ligget i eddike natten over, fyldt med allehånde hakkede indvolde og krydderier, og kogt. *VSønJy. \ (spøgende:) om en persons mave etc. [spor. i ØSønJy] "Hva fejle do, Peter" _ "De æ naue med æ innel" (= hvad fejler du, Peter? _ det er noget med maven). Han havde indve (jf. inde·ve). Haderslev.

inde·kold	inde·leg
Sidens top