inde·leg
inde·lukke| inde·leg | inde·lukke |
adv., adj. _ med sideformen inderlig. _ 1.led: udtales i alm. som »Çinde (dog stedvis uden længde) el. som »inder´; spredt skrevet *indrelig. _ 2.led: se ´lig x. _ afvigende udtale: ÁiñèÏ $Øsby. _ neutr.: *inlet MØJy (kun PJæger.Y.51).
[1514: indherlig (Ohrt.DT.216); < Çinde (men sammenblandet med inder´)]
1) = (vel) langt inde (i/på noget) [Vends, spredt i MØJy, spor. i øvrige Jyll; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
¡ka do ta ¡dæñ¶ ¡spleñ¶ ¡u¿j, dæñ seÛ¶èr så ¡eñèlè, a ka ¡et waÏ ¡si¿ eñ = kan du tage den splint ud; den sidder så langt inde, jeg kan ikke rigtig se den. $Tved. pas ¡å¿, do ¡hwærkeçj komè ¡te¶ å sèÛ få ¡eçjlè _ så blywè do ¡klæm¶t _ he¬è få ¡uÛÏè å ¡seÛªfi¿lèn _ så ka do drat ¡ow¶ = pas på, du hverken kommer til at sidde for langt inde _ så bliver du klemt _ eller for langt ude på »siddefjælen (dvs. ´brættet, på vognen) _ så kan du dratte af. $Gosmer. Han wa en gromme føer Mand mæ et Pa lasket Kjæver ¨ hae et Pa smo Griesøuen, dæ sar så inlet = han var en meget kraftig mand med et par laskede kinder, (og han) havde et par små griseøjne, der sad så langt inde. PJæger.Y.51. (om hest:) æ bij¶èn seÛ¶èr får iñèlè oñ¶èr æn (= benene sidder for langt inde under den; dermed er der) ingen fart i dens gang. $Darum (F.III.954). de ¡le©¶èr ¡hi¶èl ¡eñ·lè ¡eñ· i è ¡skof = det ligger helt inderst inde i skuffen. $Torsted. Di legge så innle (= de ligger så indeligt, så langt inde), fx om et hus, betyder her nærmest indeklemt (mellem andre). MØJy. (talemåde:) de ¡le©¶r ¡eñ·lè ¡eñ· lisom è ¡ku·n heñè ¡skjÉl¶eµ = det ligger meget langt inde (dvs. er ikke nemt at få fat på) ligesom konens skilling. $Torsted. \ (også) = tæt på kysten, nær land [spor. i Nørrejy] Hwis dæ no komèr æn skjij¶b nÒj· eñèlè, skal han nåk ¨ hò¬ yw· mæ¶ èn = hvis der nu kommer et skib noget inderligt (dvs. temmelig tæt på kysten), skal han nok holde øje med det (om det skulle strande). Kvolsgaard.F.62. (fiskerne kunne, ca. 1700) vælge, om de ville sætte (»bundgarnene) "indlig eller udlig" (dvs. tæt ved land hhv. længere ude), eftersom lænken (dvs. rækken af bundgarnspæle, jf. lænke x) ikke var fuldt besat. Nibe (HRasmussen.L.75). \ (også) = indendørs; i et menneskes indre [spor. afhjemlet] (det) eçjlè (= det indelige, det indvendige af et hus) har ikke noget dækkende enkeltord ligesom: èt owè (Tag og Spær) og nejè (Murværk og Sokkel) (jf. over x, neder x). $Gosmer. han h嬶è sæ nued iñle (= han holder sig noget indelig), dvs. holder sig meget indendørs. MØJy. ¡iñèÏè ¡viè (= inderlig ve), dvs. indvendig Smerte (jf. inde·ve). $Fjolde. (overført:) sej¶ è no gåt i ham, så sej¶ è enèlè = sidder der noget godt i ham, så sidder det langt inde (han viser det nemlig ikke). $Voldby. \ (spec., om le:) dèñ ¡ste·èr ¡iñèÏè (= den står indeligt), dvs. den (Leen) har »Indenhug. *$Fjolde.
Forrige betydning - Næste betydning
2) om menneskelig adfærd.
2.1) éns mening er/sidder indelig(t ) = vedkommende giver ikke sin mening til kende [spor. i Vestjy] de sej¶èr eñ·lè, de æn ska ha å weÛ a ham = (det sidder) langt inde (det, man skal have at vide af ham), siges om en listig Mand el. om en der er tilbageholdende med sin Mening. $Lødderup. (talemåde, med varianter:) Hans mjænning er in·Ïè in· lissem æ bjærmands hja·t = (hans mening er) dybt inde (ligesom »bjergmandens hjerte). Sall. \ (hertil også:) vi bær wor Kristendom lidt indele = vi (bønder) bærer vor kristendom lidt skjult. *JJacobsen.T.I.23.
2.2) man snakker indeligt, éns snak sidder indeligt´ (el. lign.) = vedkommende er fåmælt, taler lavmælt etc. [spor. afhjemlet (fortrinsvis i Vestjy)] han sna§kè en·lè (= han taler indeligt), dvs. snakker stille. Skyum.Mors.II.188. æ ¡snak ¡ser¶èr let ¡eñ·lè ¡å¶ ªham (= snakken sidder lidt indeligt på ham), om faamælt Mand. $Vodder. hañ snakè i hañs låm· (el.) eñÏè = han snakker i sin lomme ¨ lavt og utydeligt. $Hundslund. \ (også:) svare indeligt (el. lign.) = svare gnavent el. vredt. Siges der: "Han swaah nøje endle" (ikke at forveksle med inderlig), kan man gaa ud fra, at der er givet et rigtig tvært og gnavent Svar. *Skyum.M.14. *Skyum.Mors.II.188.
2.3) pengene sidder indeligt ved/på én (el. lign.) = vedkommende er nærig [spor. i Midt-, Syd- og Sønderjy] æ pæ·µ seÛ¶è·r iñèlè ¡ve ham = han vil ikke gerne ud med penge. $Darum. æ pæng de sod indele o ham ¨ men te sist fik vi et da trat ud af ham = (pengene, de sad) velforvaret (på ham; men til sidst fik vi det da trukket ud af ham). SVJy. \ (tilsvarende, om éns velvilje:) de så¿Û så iñèlè, a måt tæg ham læµ får èÛ (= det sad så langt inde, jeg måtte tigge ham længe for det), om en eller anden Tjeneste. Hards (Røjkjær.Opt.).
3) (om himmellegeme) = tilsløret, skjult [kun anførte kilder fra SVJy og SønJy] è Ámå·n serè ÁiñèÏ = Månen sidder inderlig, dvs. i Skyer. $Øsby. Naar Maanen er tilsløret af Taage el. lign., siges den at gaa saa "indle". GHPeters.Toftlund.[K]73. Æ Stjanner sedder næ indele i Jawten = stjernerne sidder noget skjult i aften. SVJy. \ (hertil vel også:) e ¡ræ·n dæñ serè ÁiñèÏ = Regnen den sidder inderlig, dvs. det vil ikke regne. *$Øsby.
| inde·leg | inde·lukke |
| Sidens top | |