indbjærgning
ind·bo| indbjærgning | ind·bo |
subst. _ med sideformen indbjærgings·tid.
[formen på ´ning er rigsmålspåvirket; spredt i SVJy og VSønjy, spor. i MØJy og Fjolde]
= tidsrummet, hvor man kører kornhøsten i hus. I det hele var Indbjergningstiden den fornøjeligste Tid, hvori Arbejdet gik med mere Liv og Lyst end ellers. LSJespers.Starup.180. de vå ¡me§t i è ¡eñ·bjærèñsªtí = det var midt i Indbjerningstiden (kunde ogsaa spøgende siges om et Maaltid). $Vodder.
| indbjærgning | ind·bo |
| Sidens top | |