indbjærgings·vejrindbjærgnings·tid

indbjærgning

subst. _ med sideformen indbjærging. _ 2.sms.led: ´bjærèµ $Darum.

[< bjærge 2; formen på ´ning er rigsmålspåvirket; spor. i MØJy, SVJy og VSønJy]

= hjemkøring af kornhøst. Naar det ¨ indtraf, at Folk i den ene Gaard en Dag var færdige med Indbjergningen, og de kunde se, at Granderne ikke kunde blive færdig, og det saa stærkt ud til Regn, saa følte de det som en Pligt at komme dem til Hjælp baade med Folk og Kørsel. AarbHards.1914.113.

indbjærgings·vejrindbjærgnings·tid
Sidens top